Dan-dini dan-dini dastana Eh-e, eh-e nini eh!
Ind i haven forvildede kalvene sig.
Gartner, jag dem hurtigt væk.
De vil spise kålene uden tøven.
Huuu- huuu- huuu.

Dan-dini dan-dini Eh-e, eh-e nini eh!
En måne fødes af en moders skød.
Gud har ikke nægtet ham noget.
Må Gud beskytte ham mod Det onde øje.
Huuu- huuu -huu hu

Dan-dini Dan-dini Eh-e, eh-e nini eh!
Må vore gryder blive overtrukket med tin.
Må min datter blive brud i et palæ.
Og min søn bo i et palads.
Huuu –huuu- huu hu

Dan-dini Dan-dini Eh-e, eh-e nini eh!
Min søn er ti måneder gammel.
Om han så blot var fem måneder gammel.
Må han finde skønheder som brude.
Eh-e, eh-e eh-e eh-e!

Om
Det første vers i denne vuggevise er kendt af næsten alle i Tyrkiet. Det kan synges med forskellige variationer af den første eller de følgende linjer. Umiddelbart kan det første vers virke underligt, da dets indhold er temmelig irrelevant for en baby og atypisk for en vuggevise. Men ifølge nogle kilder (Karabaş, 1999:62) er indholdet metaforisk: dana "kalv" står for sønnen, bostan "urtehave" står for livet, bostancı "gartner" står for faderen, og lahana "kål" står for en pige, som drengens mor ikke billiger. I dette vers beder moderen faderen om at holde den pågældende pige væk fra sønnen.
I det andet vers priser og beundrer moderen sin baby og sammenligner ham med månen. Hun påkalder Guds navn og ønsker, at han skal beskytte babyen mod Det onde øje. I tyrkiske vuggeviser er det meget almindeligt at prise babyens skønhed. Moderen sammenligner babyens læber med kirsebær og babyens øjenbryn med halvmånen. For moderen er babyen smukkere end alt andet, selv smukkere end engle. Dette afspejles også i et berømt tyrkisk ordsprog: "Selv et hulepindsvin kalder sit afkom min silke-fjerklædte baby".
I de sidste to vers giver moderen udtryk for sine ønsker for sit barns fremtid mht. ægteskab og karriere. Dette er et også et almindeligt emne i tyrkiske vuggeviser.

Jeg forlod øerne til fods
Brødre på hesteryg, søstre til fods
Hvordan kan jeg udholde disse problemer?
Nenni nenni nenni nenni
Nenni baby oy

Babyens vugge er af fyrretræ
Den rullede og faldt ned af taget
Hans noble far kommer fra Damaskus
Nenni nenni nenni nenni
Nenni baby oy

Babyens vugge er af kobber
Den er for tung til at flytte
Jeg vugger den tomme vugge
Nenni nenni nenni nenni
Nenni baby oy

Adalardan çıktım yayan
Kardaş atlı bacı yayan
Digel bu dertlere dayan
Nenni nenni nenni nenni
Nenni bebek oy

Bebeğin beşiği çamdan
Yuvarlandı düştü damdan
Bey babası gelir Şamdan
Nenni nenni nenni nenni
Nenni bebek oy

Bebeğin beşiği bakır
Yerinden kalkmıyor ağır
Ben sallarım takır takır
Nenni nenni nenni nenni
Nenni bebek oy

Om
Også kendt som Bebeğin beşiği çamdan (Babyens vugge er af fyrretræ). Denne vuggevise er almindeligt kendt over hele Tyrkiet, men især i de østlige provinser. Den har sine rødder i nomadelivet, der var en almindelig livsstil i Anatolien i gamle dage. Vuggevisen bygger på en sørgelig historie.

En nomadekvinde, som er gift med en stammes overhoved, får ingen børn i en periode på syv år, hvor hun fører et trist og ulykkeligt liv blandt sin familie og stamme. Omsider får hun et barn, men da barnet er en eller to måneder gammelt, er det ved den tid, hvor stammen bryder op og drager af sted. Hun anbringer babyens vugge på en kamel. Da de går igennem skoven i mørke, hænger babyens vugge fast i en gren. Uden at ane, hvad der er sket, fortsætter kvinden rejsen og tror, at vuggen stadig er på kamelen. Da hun om morgenen opdager at babyens vugge ikke er på kamelen, bryder hun sammen. Da nyheden breder sig blandt stammefolket samles alle i teltet. Hele familien går ud for at lede efter babyen langs med de veje, de har rejst af, men babyen er allerede blevet dræbt af rovfugle. Da moderen hører det, bliver hun sindssyg og tager op i bjergene for at leve videre der.

I tidens løb har der udviklet sig adskillige udgaver af vuggevisen. De øer, der omtales i denne udgave af vuggevisen, var egentlig Elmalı i den originale udgave, hvilket er en by nær Antalya, Tyrkiets Middelhavsregion