Sov, min baby
Vågn så som et stort barn.
Prøv at sove
Til den lyse morgen bryder frem.
Sov min lille baby
Til i morgen tidlig.

Hvem mon opfandt denne sang?
Jeg tror den først blev formet af en babys lille mund
Da hans mor forlod ham sovende
Og fandt ham syngende.

Abua – bua – bua,
Abua, din mor vil kysse dig blidt.
Vær ikke bange for slemme dyr i skoven.
Din mor vil altid passe på dig.

Min baby med små øjne som mørke brombær.
Din mor vil gå i skoven.
Hun vil samle pindebrænde
Og lave små søde kager til dig.

Culcă-te, puiuţ micuţ,
Culcă-te şi te abuă
Până mâine-n dalbă ziuă.
Şi te culcă şi adormi
Până mâine-n dalbe zori.

Doina din ce s-o făcut ?
Dintr-o gură de mic prunc.
L-o lăsat maica dormind,
L-o aflat doina zicând.

Abua – bua – bua,
Abua, ţucu-l maica,
Nu te teme tu de zmei,
I-a goni maica pe ei.

Puişor cu ochi de mure,
Maica-i dusă la pădure,
Ţi-a aduce gătejoare
Şi ţi-a face scovergioare.

Om
Dette er en gammel vuggevise fra vestlige og nordlige del af Rumænien (Cluj, Bihor, Năsăud), der stadig synges af mødre, der bor på landet. Den findes i forskellige udgaver. Den er med i de rumænske skolebøger, som den blev sunget af den store, rumænske folkesanger, Maria Tănase (1913-63), der gjorde rumænske folkeviser kendt i udlandet. I denne vuggevise kærtegner moren barnet og kalder det kælenavne, mens hun ønsker han skal sove hele natten og vågne op som stor, når det bliver morgen. Hendes ord virker spontane og fortællende som den mest kendte rumænske sang ”doina”, og hun slutter deraf,, at dette er så gammelt og ægte, at det kan stamme fra en babys naive sang. Moren opmuntrer barnet til ikke at være bange for de slemme dyr i skoven, for hun vil passe på ham for evigt. I sidste vers sammenligner moren sit lille barns øjne med brombær, hvilket er et meget betegnede udtryk for den trofaste kærlighed til naturen, som disse folk på landet har. Følgende ord er nogle karakteristiske udtryk, der bruges i denne vuggevise: Abua – lydefterlignende ord, der udtrykker 'at falde i søvn'; doina – gammel, traditionel sang.

ţucă-l maica – regionalt udtryk for 'morens ønske om at kysse sit barn eller et hvilket som helst barn'. gătejoare, scovergioare - gamle, regionale, arkaiske diminutiver, f.eks. scovergioară - diminutiv af ordet scovergă (ostepandekage).

Om
Denne vuggevise er repræsentativ for alle regioner i Rumænien. Den begynder med det typiske forslag til barnet: “Sov” nani, nani. Moren ønsker at babyen sover længe, indtil i morgen middag. “Mâine“ betyder i morgen på standard rumænsk, men i vuggevisen kan man høre en gammel variant, mâni. Det er også det diminutive ord for ‘middag’: prânz, prânzişor.

Nani, nani, puiul mamii,
Nani, nani, puiul mamii
Culcă-mi-te mititel
Şi te scoală măricel.

Să te duci cu oile
Pe câmpul cu florile.

Să te duci cu bobocei
Pe câmpul cu ghiocei.

Să te duci cu mieluşei
Pe câmpul cu brebenei.

Nani, nani, mors lille baby
Nani, nani, mors lille baby
Mors lille bitte baby
Jeg ønsker for dig, at du bliver stærk.

Nani, nani, mors lille baby
Nani, nani, mors lille baby
Nuttet og stærk
Stolt som et ungt egetræ

Nani, nani, mors lille baby
Nani, nani, mors lille baby
Mors lille bitte baby
Sov min baby, sov sødt

Nani, nani, puiul mamii,
Nani, nani, puiul mamii,
Puişorul mamii mic,
Facete-ai, maică, voinic.

Nani, nani, puiul mamii,
Nani, nani, puiul mamii,
Frumuşel şi voinicel,
Mândru ca un stejerel.

3. Nani, nani, puiul mamii,
Nani, nani, puiul mamii,
Puiul mamii, puişor,
Dormi, puiule, dormi uşor.

Om
Dette er en anden meget gammel vuggevise, der stammer fra en af de sydlige regioner i Rumænien, Oltenia. Det er kort og gentager kun specifikke ord for at bringe fred og søvn til babyen: nani er et typisk beroligende ord, der meget ofte bruges i en vuggevise; maica betyder min mor. I Rumænien er det almindeligt at tiltale sit barn med ordene min mor for at vise hengivenhed. Der findes igen diminutive ord: frumuşel fra frumos (smuk), voinicel fra voinic, og stejărel fra stejar.