Solen er så rød, mor
og skoven bli'r så sort.
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min side, mor
og syng en lille sang.

Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå?
Tror du det er drenge, mor
der kigger ned på mig?
Og tror du de har senge, mor
og sover li'som mig?

Hvorfor bli'r det nat, mor
med kold og bitter vind?
Hør den lille kat, mor
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
Hør, nu synger stjernerne,
de synger mig til ro!

.Om
Drengen snakker med sin mor og stiller en masse spørgsmål (som børn gør.). Den handler om, at det bliver nat, og natten knyttes til alt det barnet (og såmænd også den voksne) kan være bange for: mørke, død, nattens lyde og uhygge. Som modvægt til de ”uhyggelige ting” er der moderen, som synger for drengen, og de lysende stjerner, hvor drengen forestiller sig, at der bor andre drenge ligesom ham selv. (Altså himlens lys og liv i modsætning til nattens mørke og død..)

Denne vuggevise blandt de klassiske danske vuggeviser, skrevet i 1920 af den berømte danske roman- og skuespilforfatter og digter, Harald Bergstedt (1877-1965). Melodien blev komponeret af verdensberømte klassisk komponist, Carl Nielsen (1865-1931).

Nu tændes der stjerner på himlens blå
halvmånen løfter sin sabel
jeg våger, at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt, lille Jumbo, og visselul
nu bliver skoven så dunkel
nu sover tante, den gamle struds
og næsehornet, din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer
og aber synger sig selv i søvn
i vuggen af grønne bananer.
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus
slet intet, min ven, skal du mangle
i morgen får du en kokosnød
og den skal du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber
et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.
Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt?
du kender ej husmodersorgen
en lille plantage på tusinde rør
dem skal vi ha' syltet i morgen.

Hør, tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter
ved vadestedet, med slebet klo
der lister den sorte panter.

Sov tyst, lille Jumbo, dit lille myr
din nuttede lille rødbede
du bad mig fortælle et eventyr
nu sover du sødt allerede.

Om
Denne vuggevise er en af de mest populære vuggeviser i dag, og betragtes som en ”klassiker” blandt danske vuggeviser. Vuggevisen har eksotiske dyr som tema -- enkelt og forståeligt for barnet (trods enkelte svære/voksne ord). Vuggevisen blev gjort politisk korrekt i 1990’erne – ’negerdukkedreng’ blev ændret til ’kokosnød’. Sangen blev skrevet i 1948 af den danske forfatter og digter, Harald H. Lund, og melodien blev komponeret af forfatter-musiker, Mogens Jermiin Nissen (1906-72).

sovetid: Dagen er slut og vi skal sove / hvile os, så vi kan blive friske til i morgen.

Ti no stell mi bette dreng,
leg dæ nie å sow,
Mue hon sedde ve di seng,
synge bysselow.
Mue hon æ få dawen træt,
trænge hått te hvill,
de æ mørk å silde næt,
sov do no bånlill.

Fåe han slidde dawen long,
Mue må å go mæj,
Hans han grædde manne gong,
næe hon goe hind væj,
vi må tien få fød å klæjr,
bønen må li ild,
vi kan itt gi dem et bejr,
liså gjan vi vild.

Men næe no, om itt så læng,
høsten æ fåbi,
så foe Fåe og Mue pæng.
Mue foe bæje ti,
så foe hwer ow bønen lett
vintestøv å sku,

Hansemand vi å ska hett
tråj a vinter lue.

Hwodden ska et go jer sien,
nær I blywe stue?
I skal sajtens ud å tien,
hvem ska vær jer gue?
A vil tænk po jer hwæ daw,
bej å te Wohæer,
han må bliw jer støttestaw,
bæjr end a kan væer.

Om
Denne vuggevise stammer fra syd Jylland, og er en gammel vuggevise (teksten er fra første halvdel af det 20. årh.). Alligevel er sangen ikke så kendt i Danmark. Dette skyldes til dels nok, at sangen er skrevet på jysk dialekt. Sangen blev skrevet af Marie Thulesen (1878-1924), og melodien blev komponeret af den danske musiker Oluf Ring (1884-1946).

Sangens tema er livet ude på landet samt morens håb og bekymringer for sit barn: hun synger for sin lille dreng, Hans, der skal sove. Hun er træt, og trist, at hun må gå på arbejde (landbrug) heledagen. Men hun håber at det blive bedre, og at hender børn vil have en bedre fremtid, når de bliver store og skal hjemmefra. Hun vil tænke på dem hver dag og bede til Gud om, at det vil gå dem godt.