Danske vuggeviser
Der er en levende tradition for at skrive og komponere vuggeviser i Danmark..Nye kommer til, og de kendte og afholdte vuggeviser bliver løbende genindspillet i både traditionelle og nye kompositioner. Da Danmarks kronprinsepar fik deres førstefødte - Prins Christian - i 2005, blev der også skrevet nye vuggeviser i den anledning: "Så fik livet mening" og "Marys vuggevise".
De danske vuggeviser i denne samling stammer fra det 19. til det 21. århundrede. Det er kendetegnende for de danske vuggeviser, at en del af dem er skrevet af kendte forfattere - f.eks. Halfdan Rasmussen, Christian Winther, Johan Ludvig Heiberg, Harald Bergstedt og Carl Ploug - og en del har også musik af kendte komponister - Carl Nielsen, Oluf Ring, Christopher E. Weyse, Benny Andersen og Sigurd Barrett. Dette peger på, at der er tradition for at betragte vuggevisen som en seriøs genre, som den professionelle digter og komponist gerne beskæftiger sig med.
Dette viser også, at vuggevisetraditionen ikke blot hører privatsfæren til. Det er ikke udelukkende den intime sang fra moren (eller faren) til barnet, men også digterens gennemarbejdede og velstrukturerede digt med rim og tema.
Tematisk set er der forskel på de ældre og de nyere, danske vuggeviser. De ældste fra det 19. århundrede har seriøse –ofte, religiøse – temaer; imens de nyere har et lettere, lysere og mere ubekymret indhold. De ældste kan rumme en aftenbøn, hvor den, der skal til at sove, takker for dagen og beder Gud om at passe på ham/hende og styrke ham/hende i sin tro. Nogle af dem er oprindeligt skrevet som salmer og indeholder et religiøst sprog, som vil være fremmed for mange danskere i dag - ikke mindst børn og deres forældre. Den ældre vuggevise kan også have et element af børneopdragelse i sig. Vuggevisen, ”Mues sang få Hanse-Mand” skrevet på jysk dialekt, har et traditionelt tema, der omhandler en mor, som synger for sit yngste barn og i sangen giver udtryk for sine bekymringer og forhåbninger for børnenes fremtid.
De nyere vuggeviser tenderer til at være mere hyggelige, sjove og fantasifulde end de ældre. De omhandler dyr - både eksotiske jungledyr og tøjdyret til at sove med - nogle af dem foregår i en eventyr- eller fantasiverden, og en del af dem er sprogligt sjove og finurlige, hvilket især gælder Halfdan Rasmussens tekster. "Godnatsang" er i al sin enkelhed et fint, lille billede af puttestunden, som ethvert nutidigt barn vil kunne genkende.
"Solen er så rød mor" kan måske kaldes en 'overgangsvise', da den sprogligt og indholdsmæssigt er meget moderne, men tematisk set er mere alvorlig end de andre fra det 20. og 21. århundrede. Den handler om, at det bliver nat, og natten knyttes til alt det barnet - og såmænd også den voksne - kan være bange for: mørke, død, nattens lyde og uhygge. Som modvægt til 'de uhyggelige ting', er der moren, som synger for drengen, og de lysende stjerner, hvor drengen forestiller sig, at der bor andre drenge ligesom ham selv.
I dag bliver vuggeviser også brugt som sprogstimulering af tosprogede børn i Danmark. Der har været adskillige projekter på danske biblioteker, hvor mødregrupper med blandet etnisk baggrund har mødtes og hørt og sunget vuggeviser både på dansk og på deres modersmål. Vuggeviserne styrker sprogindlæringen og knytter desuden bånd på tværs af forskellige kulturer.